Adgangskoder og digital arv: sådan sikrer du, at nogen kan komme videre uden dig
De fleste har ikke en password-manager – og det er helt fint. Sådan sikrer du, at en betroet person kan komme videre, uden at du nogensinde skal skrive dine adgangskoder ned til nogen.
31. marts 2026 · 4 min læsning

Der findes en udbredt misforståelse om digital sikkerhed efter et dødsfald eller en alvorlig sygdom: at man skal skrive sine adgangskoder ned et sted, så andre kan finde dem. Det bør du aldrig gøre – hverken i en app, en notesbog eller en kuvert i skuffen.
Det gode er, at det heller ikke er nødvendigt.
Det, der faktisk betyder noget, er ikke koderne – det er nøglen til dem
De fleste opbevarer deres adgangskoder ét af fire steder: i en password-manager, i telefonens Noter-app, gemt i browseren, eller kun i hovedet. Uanset hvilket, er der én fælles nøgle, der låser det hele op: din telefons eller computers egen kode.
Det betyder, at det vigtigste, du kan gøre, ikke er at dele adgangskoder – det er at sikre, at en betroet person ved, hvor telefonens/computerens kode ligger, og hvordan de kan få adgang, hvis det bliver nødvendigt.
Apple og Google har allerede et gratis værktøj til det
Begge platforme tilbyder en indbygget funktion – Apples “Legacy Contact” og Googles “Inaktiv konto”-funktion – hvor du kan udpege en person, der får adgang til din konto efter dødsfald eller en periode med inaktivitet. Det koster ikke noget, og det er værd at sætte op uanset hvad.
Hvis du kun har koderne i hovedet
Skriv i det mindste de 3-5 vigtigste ned (netbank, MitID, virksomhedens e-mail) og læg dem i en forseglet kuvert hos en betroet person, en advokat eller i en bankboks. Det er ikke det samme som at have en digital liste liggende – det er en fysisk, kontrolleret nødløsning.
Det, en god nødplan gør, er ikke at gemme dine koder. Det er at samle overblikket over, hvor de ligger, og hvordan nogen kan komme videre – uden at nogen nogensinde behøver kende dem, før det er nødvendigt.


